
Hold nu fast!
At bygge en hjemmeside er ikke bare noget man gør hen over natten. Det havde jeg nok heller ikke forestillet mig, men jeg overraskes alligevel over hvor mange små finesser og praktiske detaljer, der kan eller skal justeres.
For nogle uger siden anede jeg ikke hvad z-index, pipe-tegn eller global elements var for nogle størrelser. Men nøgen kvinde må lære at spinde! Google er min ven. Jeg har valgt at lade min hjemmeside være tilgængelig for offentligheden i denne opbygningsproces. Både for at synliggøre at det ikke er noget, der BARE lige bliver fikset med et trylleslag men også for at gøre processen mere synlig for mine gæster på siden.
Jeg er jo, som mange af jer nok allerede har opdaget, en eksperimentende og udadvendt type og er ikke bleg for at udstille mine fejl og mangler. Hvis du derfor som gæst studser over noget, der ikke helt spiller, så skriv i kommentarfeltet her under, og så vil jeg efter bedste evne forsøge at udbedre det.
Mit ønske er at jeg til sidst kan præsentere en flot, stilfuld, brugervenlig og funktionel hjemmeside, hvor jeg kan fremvise mine bedrifter og sælge af selv samme, hvis nogle kunne være interesserede i dette. Der er stadig et stykke vej, men jeg synes jeg er nået et virkelig godt stykke i forhold til at jeg startede på HELT bar bund.
Store hilsner, Dorthe

Læg en kommentar
Du skal være logged på for at skrive en kommentar.