Slå ørerne ud

Foredrag

Søger du efter et foredrag med positivt livssyn?
Et foredrag der fylder din rygsæk op med viden, ord til eftertanke og motivation?
Så er det højest sandsynligt mig du står og mangler.

Se plakaten for mit aktuelle foredrag her

Efter at have arbejdet som lærer i næsten 20 år, er det at stå foran et publikum en hjemmevant situation for mig. At holde interessante, vedkommende og lærerige foredrag/oplæg er derfor for mig noget, der falder mig ganske naturligt.

Et foredrag skal i min optik være levende, fængende og interessant. Det er netop en af mine spidskompetencer at afkode publikums sindsstemning og holde vedkommende foredrag.

Der er ikke noget mere dræbende end slideshows fyldt med tekst, som foredragsholderen troskyldigt læser op fra – det kan jeg bl.a. holde en workshop om for din virksomhed. Et gratis fif er at bruge det gratis præsentationsprogram Prezi.

Foredrag - Få det bedste ud af livet

I princippet ville jeg kunne holde oplæg om næsten hvad som helst, hvis bare jeg har mulighed for at blive sat ind i et emne. Men skal det være noget, jeg selv har viden om og erfaring i, kunne det være:

  • At tackle livet efter en diagnose med en kronisk sygdom
  • Gør dine invitationer, nyhedsbreve og lignende lidt mere tjekkede  (Lær grundlæggende Publisher)
  • Gør dine foredrag, fremlæggelser og lignende mere interessante (Lær grundlæggende PowerPoint + fifs til fremtoning)
  • Bliv introduceret til en stribe brætspil og afprøv nogle udvalgte
  • Livet med Parkinson

Under fanen ‘Om mig‘ kan du måske få et mere nuanceret billede af, hvad jeg står for.

Lyder det som noget din virksomhed, forening eller andet kunne have lyst til at benytte sig af, så kontakt mig på dorthe@nakskov.org for en aftale og pris.

1 times foredrag koster 3000,- kr. inkl. moms + transport. Ved længerevarende oplæg aftales pris.

Drømmer du om et lækkert layout på dit næste oplæg?
Prøv Prezi