Et nederlag er ingen sag.
Det lær’ mig blot om livet.
At rejse sig fra støvet.
Er for de fleste ikke givet.

Når man ligger ned på sned,
Ikke længere man falder.
Et greb i nakken er vejen frem.
Lyset på toppen kalder.

Dette er UKUELIGHED.
En prisværdig evne.
Jeg har en ven for livet,
som har sat mig stævne.

At finde livets rytme
er nemt for den, der kan
At tælle livets takter
kræver en vis forstand

At skabe en duet
er sandelig ikke let
Men samklang finder vej
mellem mig og Henriet’

Smuk musik med sjæl.
En kantate med klang.
Sammen er vi to
en ny og rytmisk sang

(Sangtekst)

Dine tanker er lukkede som sten.
Jeg prøver at kæmpe mig derind.
Prøver at vise dig en vej.
At du sagtens kan stole på mig.
For vi to – vi to er skabt for hinanden
Ja, vi to – vi to vi elsker for Fanden hinanden

Som røg i et sprækkende rør.
Luk min nu ind hvis du tør.
Som vindhjulet uden vind,
former dit humør mit sind
For sammen – sammen kan vi klare alting.
Ja, alting.

Sten sprænges. Jeg længes.
Kærligheden fænges.
Tanker flettes. Gåder slettes.
Sammenholdet sættes.

Vore hjerter de banker i takt.
Skæbnen har lavet en pagt.
Du må ikke skjule dig mer’.
Stilheden er som et sværd.

For vi to – vi to er skabt for hinanden.

Vandet flyder
Kolde strømme
Varme strømme
Klart vand
Grumset vand

Snor sig gennem
Skarpe kurver
Bløde kurver
Lige strækninger
Splittes af store sten
Glider over små sten

En krop glider stille under overfladen
Gang på gang
Samme krop
Samme vand

En ny krop bryder overfladen
Gang på gang
Ny krop
Nyt vand

Intet er som det var før
Skjult for det flygtige øjekast
Gennemskuet af det langvarige blik
Udviklingen
Transformationen

Hvem er du?
Hver ny dag
En ny person?
Et bedre dig?
En skygge af dig selv?

Kosmisk mikronisme strejfer min fatteevne
Lader mig flyde med strømmen
Som det menneske jeg er
Lige nu

Solen skinner.
Energien bobler.
Igang med dagen.

Første gøremål: morgenmad?
Nej, må vente.
Et nyt sprog ligger og venter.

Morgenmad nu?
Bare en hurtig snack?
Nej.
Evnen til unicykel er lige ved at være der!

Hvad med oprydningen i huset?
Guitaren må ikke blive glemt.
Den trænger til lidt opmærksomhed.
Oprydningen kan vente.

Hænger du vasketøjet op?
Jamen, jeg har lige et maleri, der vil ud.
Jeg er nødt til at gribe inspirationen, når den er der.

En støvsuger tur ville klæde hytten? Kan ikke lige nu.
Den her bog drager.
Den vil jo læses.

Bilen trænger til en kærlig hånd.
Desværre!
Jeg skal træne petanque.
Jeg finder en ro i det.

Køleskabet er næsten tomt – handler du ikke ind?
Naaaahh, tror du ikke, vi kan klare os lidt endnu?
Jeg skal også svare på nogle mails!

Skat, hvordan tænker du, at jeg skal bygge bordet?
Kan du ikke bare selv beslutte det?
Jeg er lige ved at indspille en hjemmevideo!

Det var den morgenmad, du kom fra…
…der var jo lige et digt, der skulle skrives.

Lysten? Ven eller fjende?

En evig kamp om relevans og nærhed.

Forbi læberne strømmer replikker
Forlader gabet som skidt fra en spædekalv

Et maskingevær
En slagterhund
Et nuanceret vandfald
En ekvilibrist med ord

Det var, hvad jeg var, da jeg var
Nu i mig en fjende bor

Uvelkomment marcheres gennem mine vener
Trampes gennem hjertet
En insisterende ustoppelig kolonne
Arterier med fortyndet, udpint vokabularium
Udflyder

Ud flyder
Et infuseret væsen
Et udtræk af hvad der var engang

Lapper med ord samler sig
Lægger sig i formation
Sablen svinges
Decimering i geledderne

Opløsning
Forfald

Den verbale kabale
En Salto Mortale

Natten lægger sig.
Sære væsener tager form.
Stålsatte.
Med tomme blikke.
Lydløse slagord kastes nat efter nat.
Triste, i limbo, glædesløse, trøstesløse.
Tiden trisser afsted.

Pludselig en lyd
En fugl?
En maskine?
Slæbende fodtrin?
En dør åbnes?

Næst – et svagt rødligt lys
Nu flere lyde.
Trafik.
Et horn.
Raske fodtrin.
Døre smækker.

Som et lynnedslag
En infernalsk larm
Metal mod metal
Væsenerne skriger
Giv ikke op uden kamp

Frem troner skjulte skønheder
Glitter, stil og lækkerheder
Mørkets væsener giver fortabt!
Intet kan tøjle skønheden.

…kun tiden.

Lys i mørket.
Noget fordækt?
Forbindelse til en hemmelig sekt?

Røde lamper gløder.
Elektriciteten støder.
Kramper gennem min krop.
Føres spjættende med strømmen op.

Hvad vil de ha’?
Min sjæl?
Mit vid?
På vagt.
I grænseland i uvis tid.

Lægges der strategi?
Mine øjne glider i.
Alt er godt.
En ny dag venter.
En dag er jeg fri.

I humørmeterets magt
Har du intet at sku’ ha’ sagt
Dets energifelt er
Som måne og flod

Du mærker det.
Det trækker i dit blod

Humørmeteret falder
Stilheden kalder

Hører du den?
Intetheden fra det usagte
Smerten

Mærker du det?
Vakuummet i din inderste kerne.

Værker det?

Letter
…min røv fra sofaen

Svæver
…på en lyserød sky

Lander
…en aftale

Rejser
…mig fra bordet

Nyder
…at skrive poesi

Ser
…naboen gå forbi

Vender tilbage
…til nuet

Returnerer
…en pakke

…hvem der bare skulle rejse
… sig.